Det er ikke længere så ualmindeligt, at der lander mere eller mindre suspekte e-mails og sms’er i vores indbakker. Det er også noget vi af og til hører fra vores kunder – at de modtager falske e-mails og sms’er fra nogen som udgiver sig for at være os. Phishing og smishing er blevet helt almindelige metoder, som kriminelle bruger til at forsøge at franarre dig dine personlige oplysninger elektronisk.
Det sker typisk ved, at du får tilsendt en e-mail (phishing) eller sms (smishing), hvor afsenderen gerne vil have dig til at udlevere dine personlige oplysninger – som fx betalingskortoplysninger, MitID-oplysninger eller andre private oplysninger. Dette foregår primært via e-mail, en falsk hjemmeside eller andet.
Det er svært helt at undgå at modtage disse henvendelser, men der er nogle konkrete ting, du kan kigge efter, når du modtager en e-mail, som du er usikker på om er ægte eller falsk. Det er afsender, sprogbruget, er der tidspres og hvordan ser linksne ud.
Tjek afsenderen
Kender du afsenderen af e-mailen/sms’en?
Og er det en e-mail/sms, som du forventer at modtage? Ofte udgiver banditterne sig for at være nogen, du kender, men vær opmærksom alligevel.
Får du en besked om kontobevægelser fra en bank, du ikke er kunde hos? Eller præmiebeskeder fra konkurrencer, du ikke har deltaget i? Så er der stor sandsynlighed for, at der er tale om svindelbeskeder, der er sendt bredt ud, i håb om at bare nogle enkelte går i fælden.
Vær opmærksom på sprogbrug
Ofte kan man se, at sproget i falske e-mails er præget af knudret dansk eller stavefejl, som en professionel butik, virksomhed eller myndighed ikke ville lave. Dette skyldes ofte en dårlig oversættelse fra et fremmedsprog. Svindlerne bliver dog bedre til maskinelle oversættelser, så selvom en e-mail er skrevet på ret godt dansk, betyder det ikke nødvendigvis, at der ikke er fare på færde.
Er der tidspres?
Ofte indebærer beskederne et tidspres, der opfordrer dig til at handle hurtigt inden en given frist. Typisk er der opfundet en troværdig undskyldning, der kræver, at du handler uden tid til at overveje eller undersøge sagen nærmere. Det kan for eksempel være en besked om, at dit abonnement vil blive annulleret, hvis du ikke opdaterer dine kortoplysninger inden for 24 timer.
Truslen er opdigtet og designet til at skabe pres, så selvom den virker reel, bør du stoppe op og tage dig tid til at tjekke beskeden for tegn på svindel.
Links
Links i e-mails og beskeder er ikke nødvendigvis et faretegn, men du skal alligevel være opmærksom, før du klikker. Det kan for eksempel være et link til ’sunhedsstyrelsen.dk’ uden ’d’. Eller links hvor navnet i linket slet ikke passer med afsenderen, er også et faresignal. De falske links kan føre dig til en hjemmeside, der automatisk installerer virus eller overvågningssoftware på din enhed, så snart du har klikket.
Det er ikke altid linket er synligt, men i de fleste tilfælde kan du placere din mus henover linket – uden at klikke – og få vist hvor linket fører hen.
Hvis du er i tvivl om en afsender eller et link, kan du gå til afsenderens hovedside – for eksempel MitID.dk, borger.dk, banken eller den der ser ud til at stå bag e-mailen – så du undgår at klikke på et link til en falsk hjemmeside.
Hvis du får klikket på noget…
På sikkerdigital.dk kan du blive klogere på digital svindel, og læse hvad du skal gøre, hvis du er kommet til at klikke på noget smuds.
Og på tænk.dk kan du også finde artikler, der vedrører din digitale sikkerhed.
Med internet fra Altibox kan du føle dig lidt tryggere..
For med alle vores internetprodukter følger Tryg Surf, som er en forsikring, der dækker dig, hvis du bliver udsat for bl.a. identitetstyveri på nettet. Læs mere om det her eller se vores internetprodukter her.