Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 (netneutralitetsforordningen) garanterer, at slutbrugere har adgang til et frit og åbent internet, også kendt som netneutralitet.
Nedenfor beskrives, hvordan Altibox overholder de specifikke krav i forordningens artikel 4, stk. 1, litra a) – e), som omhandler de oplysninger, der skal gives til slutbrugere.
a) Oplysninger om, hvordan trafikstyringsforanstaltninger, der anvendes af den pågældende udbyder, kan påvirke kvaliteten af internetadgangstjenesterne, slutbrugeres privatliv og beskyttelsen af deres personoplysninger.
Altibox anvender trafikstyring i sit fiber-/hybridfibernet for at sikre en optimal brugeroplevelse, især i tilfælde af fysiske eller tekniske fejl i netværket. Trafikken prioriteres efter følgende kategorier:
Tidskritisk trafik, såsom telefoni og live streaming, prioriteres for at sikre en stabil oplevelse. Dette betyder, at mindre tidskritisk trafik, som f.eks. video on demand eller almindeligt web browsing, kan blive påvirket, hvis der opstår kapacitetsmangel i netværket.
Eksempel: Hvis der opstår en fejl i netværket, hvor trafikken kun kan føres gennem én rute, kan der opstå begrænsninger i hastigheden. I sådanne situationer prioriteres tidskritisk trafik, hvilket kan påvirke oplevelsen af mindre kritiske tjenester.
Altibox implementerer også foranstaltninger til at modvirke DDOS-angreb og hacking. Dog kan der ikke gives garanti for, at sådanne angreb ikke vil påvirke slutbrugerens tjeneste.
b) En klar og forståelig forklaring på, hvordan mængdebegrænsning, hastighed og andre tjenestekvalitetsparametre i praksis kan påvirke internetadgangstjenester, og navnlig forbruget af indhold, applikationer og tjenester.
Altibox tilbyder internetadgang via fiber-/hybridfibernet uden databegrænsninger. De markedsførte hastigheder garanteres, med undtagelse af Altibox internet 1000/1000, 1000/500 og 1000/100, hvor hastigheden garanteres til 900 Mbit/s download.
Udover internetadgang tilbyder Altibox tv og telefoni over samme fiber/hybridfiber forbindelse. Disse tjenester kan påvirke den garanterede internethastighed, da disse tjenester benytter samme kapacitet som almindelig internetadgang.
Ved fejl eller uforudsete hændelser kan trafikken blive prioriteret efter tjenestetype for at sikre den bedst mulige oplevelse for tidskritiske tjenester (se punkt a).
c) En klar og forståelig forklaring på, hvordan eventuelle tjenester, jf. artikel 3, stk. 5, som indgår i slutbrugerens abonnement, i praksis kan påvirke de internetadgangstjenester, der leveres til den pågældende slutbruger.
Altibox Fiber/hybridfiber-abonnementer kan indeholde streamingtjenester, som kan påvirke internetadgangen for andre brugere i hjemmet, især hvis flere enheder bruger tjenesten samtidig.
Hvis der er tilsluttet Wi-Fi udstyr der giver trådløs adgang til internettet, kan den oplevede hastighed reduceres, da den garanterede hastighed måles direkte på fiberboksen/hybridfiber modem.
Tv- og telefoni-tjenester kan påvirke internethastigheden, da disse tjenester benytter samme kapacitet som almindelig internetadgang.
d) En klar og forståelig forklaring af den minimale, den normalt tilgængelige, den maksimale og den annoncerede up- og downloadhastighed for internetadgangstjenesterne for så vidt angår faste net, eller af den anslåede maksimale og den annoncerede up- og downloadhastighed for internetadgangstjenesterne for så vidt angår mobilnet, og hvordan betydelige afvigelser fra de respektive annoncerede up- og downloadhastigheder kan påvirke udøvelsen af slutbrugernes rettigheder som fastsat i artikel 3, stk. 1.
Altibox tilbyder internetadgang via fiber-/hybridfibernet uden databegrænsninger. De markedsførte hastigheder garanteres, med undtagelse af Altibox internet 1000/1000, 1000/500 og 1000/100, hvor hastigheden garanteres til 900 Mbit/s download.
Yderligere begrænsninger kan forekomme ved fejl eller uforudsete hændelser (se punkt a).
e) En klar og forståelig forklaring om de afhjælpende foranstaltninger, der står til rådighed for forbrugeren i overensstemmelse med national ret i tilfælde af vedvarende eller regelmæssigt forekommende uoverensstemmelse mellem internetadgangstjenestens faktiske hastighed eller andre tjenestekvalitetsparametre og den hastighed og de kvalitetsparametre, der er angivet i henhold til litra a)-d).
Ifølge betingelserne for Privat/Erhverv kan kunder få oplysninger om Altibox’ kvalitets- og serviceniveau, herunder leveringstider, ved at kontakte Altibox.
Betingelserne kan findes her: altibox.dk/betingelser
Hvis en kunde mener, at Altibox ikke overholder reglerne, skal kunden først kontakte Altibox direkte.
Hvis kunden og Altibox ikke kan nå til enighed, kan kunden klage til Teleankenævnet. Dette gælder f.eks. spørgsmål om trafikstyring eller begrænsninger i brugen af terminaludstyr.
En forudsætning for at indgive en klage er, at kunden først har forsøgt at løse sagen direkte med udbyderen. Derudover skal klagen kunne kvantificeres i penge – Teleankenævnet behandler ikke klager, der udelukkende handler om utilfredshed med behandlingen.
Se mere på Teleankenævnets hjemmeside