Få en god start hos Altibox

Du har valgt et Internet Light-produkt, hvor du anvender egen router. 
Har du valgt TV også, kan du finde en videoguide og vores FAQ herunder. 

Sådan tilslutter du din Ibox

Når du har dit internet oppe at køre, er du klar til at se denne video om, hvordan du tilslutter din Ibox.

Oplever du problemer?

Vi har samlet de spørgsmål, som vi oplever, vores kunder oftest stiller i forbindelse med opstart af deres nye produkter herunder. 

Finder du ikke svaret her, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice via chatten. Taleboblen vil kun være synlig i chattens åbningstid. Du kan også sende os en mail på support@altibox.dk.

Ønsker du alligevel telefonisk support, kan du ringe til os på tlf. 70 300 600, Mandag – fredag: 08.30 – 18.00. Da vores Fiber Light produkter ikke inkluderer telefonisk support, vil dette dog koste 49 kr. pr. henvendelse. Dette vil automatisk blive opkrævet på din næste faktura. 

Tv-boks

  • Min tv-boks starter ikke op - hvad gør jeg?

    Starter din nye tv-boks ikke op i første forsøg, så kan det være nødvendigt at nulstille boksen ved at følge nedenstående vejledning. 

    Har du en Google Nest Wifi-router, så husk at den den skal være opsat via Google Home app’en, før du udfører nedenstående.

    1. Sluk tv-boksen ved at tage strømstikket ud

    2. Stik en spids genstand (f.eks. en nål) ind i RESET hullet bagpå tv-boksen. Fortsæt til punkt 3 samtidigt med, at du holder RESET inde

    3. Sæt strøm til tv-boksen samtidig med, at du holder RESET inde i ca. 15 sekunder

    4. Der vil nu komme en "Android System Recovery" menu frem på skærmen (tager ca. 10-15 sekunder)

    5. Vælg punktet: 'Wipe data/factory reset' (det er enten punkt 4 eller 5)

    6. Tv-boksen vil nu genstarte, og tv-boksen vil spørge, om den skal hente ny software - dette skal du svare ja til.
    Efter ca. 10 minutter er tv-boksen færdig med at starte op.

    Hvis du har fulgt nedenstående trin uden held og har en Altibox/Zyxel-router, bedes du kontakte os på 70 300 600. 
     

  • Billedet fryser/hakker - hvad gør jeg?

    ​​​​​​Hvis du oplever et ustabilt billede, anbefaler vi, at du prøver at genstarte tv-boksen - det gør du ved at trykke på den lille runde knap, der er markeret med et 'Power' symbol. Du kan også tage strømstikket ud og vente i 5-10 sekunder, før du sætter strøm til tv-boksen igen.  Hjalp det ikke? Prøv i stedet at gendanne fabriksindstillingerne på din tv-boks - det finder du også en guide til her.

  • Jeg får intet billede frem på skærmen, hvad gør jeg?

    Sørg for, at tv-boksen er forbundet med TV’et via det medfølgende HDMI kabel. Derudover er det også vigtigt, at du vælger den rigtige HDMI indgang på TV’ets menu. Kig efter en knap, der hedder 'Source' eller 'AV' på fjernbetjeningen til dit TV, tryk på den og vælg nu den HDMI indgang, du har sat kablet fra tv-boksen i.
  • Min fjernbetjening til tv-boksen virker ikke, hvad gør jeg?

    Tjek først om fjernbetjeningens diode (øverst i venstre hjørne) blinker, når du trykker på knapperne.

     
    Den blinker ikke: Skift batterierne og sørg for, at de vender korrekt.
    Den blinker: Hold 7+9 inde på fjernbetjeningen i ca. 5 sekunder, da vil fjernbetjeningen nulstille sig selv.

    Prøv derefter igen.
  • Viaplay, TV 2 Play og Prime starter ikke, hvad gør jeg?

    Der kan godt gå ca. 15-20 minutter fra tv-boksen er startet op til alle app’s er installeret.
    Hvis der allerede er gået 20 minutter, og de fortsat ikke virker, så prøv og lav en nulstilling af tv-boksen ved at stikke en spids genstand ind i RESET-hullet bagpå boksen i ca. 15 sekunder.
     
  • Min tv-boks kan ikke optage, hvad gør jeg?

    Det lyder til, at optagefunktionen ikke er aktiveret på din tv-boks. Giv vores kundeservice et kald på 70 300 600 eller sende en mail til info@altibox.dk, så kan vi aktivere optagefunktionen for dig.  
  • Skal man have en tv-boks til hvert TV?

    Du behøver ikke have en tv-boks til hver af de TV, du har - du kan sagtens bruge vores tv-app via Chromecast eller Apple TV (Model 4/4K) til dine øvrige TV i husstanden.
    Hent app’en ”Altibox” her:
    iPhone/iPad/Apple TV
    Android.  
     
    Ønsker du en ekstra tv-boks, så kan de lejes til 39,- / mdr. pr. styk. Ring til vores kundeservice, hvis det er noget, du ønsker at bestille.
  • Fiberboksen har en rund COAX udgang, kan den bruges?

    Vi tilbyder desværre ikke mulighed for brug af fiberboksens COAX udgang.